Mad til børn

Mad til børn

4-6 måneder

Ved 6-måneders-alderen skal du gå igang med skemad. Nogle børn er klar før, men start tidligst ved 4 måneder.

© Photographer Rasmus Baaner
  • Holde hovedet
  • Sidde med støtte
  • Føre tungen bagud og synke maden

 

  • Hvis barnet trives og vokser, som det skal, anbefales fuld amning til barnet er tæt på de 6 måneder
  • Bryst eller flaske alene kan dække behovet frem til 6-måneders-alderen
  • Dit barn er tidligst klar til skemad fra 4-måneders-alderen
  • Fortsæt med bryst eller flaske, når du begynder med skemad
  • Modermælk eller modermælkserstatning
  • Det er også nu, at dit barn kan begynde at drikke af en kop
  • Brug vand fra den kolde hane eller modermælkserstatning i kop
  • Brug kun flasken til modermælk eller modermælkserstatning
  • Barnet virker ikke længere mæt og tilfreds kun med bryst eller flaske
  • Barnet begynder at vågne flere gange om natten
  • Barnet følger nysgerrigt med i, at andre spiser
  • Barnet viser med krop og ansigt, at det også gerne vil smage på mad og drikke
  • Barnet åbner munden for skeen
  • Dit barn behøver ikke starte på skemad, før det er 6 måneder – men heller ikke senere
  • Start med skemad som smagsprøver og lad barnet blive mæt af bryst eller flaske
  • Begynder dit barn at få andet end mælk, når det er ca. 6 mdr., skal I gå hurtigere frem, end hvis barnet kun er 4-5 mdr., når I begynder
  • Sørg for, at maden ikke er for varm (37°)
  • Vælg et tidspunkt, hvor dit barn er udhvilet, og hvor du selv har tid og overskud
  • Hav dit barn på skødet eller i en skrå stol over for dig, så I har tæt kontakt og er i øjenhøjde
  • Gør det tydeligt for dit barn, at nu handler det om at spise
  • Prøv forsigtigt med en lille skefuld
  • Måske bliver maden skubbet ud igen i begyndelsen, fordi det er nyt – det behøver ikke at betyde, at barnet ikke kan lide den
  • Vis dit barn, at du selv kan lide maden – lav gode madlyde som ’uhmm’ og ’ahh’
  • Prøv forsigtigt igen med en ny skefuld
  • Stop, når barnet drejer hovedet væk eller lukker munden – afslut måltidet tydeligt, så barnet forstår, at I er færdige med at spise

Grød:

  • Start med en tynd grød uden klumper – tykkelse som en cremet suppe
  • Begynd med majsmel, hirsemel eller boghvedemel, det minder i smag og konsistens om mælk
  • Lav grød med modermælk eller modermælkserstatning og vand. Tilsæt 1 tsk. fedtstof til grøden pr. portion – varier mellem fx smør, olie og plantemargarine. Tilføj ikke fedtstof til færdiglavede grødprodukter
  • Gør grøden tykkere, når barnet bliver ældre og har vænnet sig til skemaden
  • Variér mellem forskellige slags grød allerede fra starten. Også dem med gluten, fx havregrød og øllebrød
  • Hvis du vil variere grøden, kan du tilsætte 1 spsk. frugtmos af forskellig slags
  • Færdiglavet mos og pulvergrød kan indgå som en del af barnets mad
  • Vær opmærksom på, hvilken aldersgruppe de færdiglavede produkter egner sig til
  • Færdiglavet mad fra butikkerne er ikke bedre end hjemmelavet grød og mos


Mos:

  • Start med en luftig mos tilsat 1 tsk fedtstof pr. portion – smør, olie eller plantemargarine (se opskrift under “sådan laver du grød og mos“)
  • Bland kartoffelmos med mos af andre kogte grønsager som fx gulerod, blomkål og broccoli så dit barn lærer smagen af mange forskellige madvarer at kende
  • Frugtmos kan serveres som en lille dessert for sig selv efter grønsagsmosen. Brug modne bananer eller kogte æbler og pærer uden skal. Eller brug bær (frosne bær skal koges) og frugter fra dåse – uden tilsat sukker.
  • 2 eller måske 3 måltider om dagen med skemad, når I er kommet godt i gang
  • De øvrige måltider er fortsat bryst eller flaske
  • Giv mad, bryst eller flaske, når dit barn viser tegn på sult – tidspunktet kan ikke sættes ind i et skema, og det er forskelligt fra barn til barn, hvor meget der er behov for
  • Hold øje med dit barns signaler på, at det er mæt – nogle børn vender hovedet bort, lukker munden, bliver søvnige eller falder i søvn
  • Giv dit barn D-vitamindråber – 10 mikrogram om dagen
  • Er dit barn født for tidligt og/eller med lav fødselsvægt skal det have jerndråber – kontakt læge eller sundhedsplejerske for mere information
  • Giv ikke honning i de første 12 måneder – kan indeholde jordbakterier, som barnets mavesyre ikke kan dræbe, og det kan derfor give en alvorlig forgiftning
  • Giv ikke mælk og syrnede mælkeprodukter – de indeholder for meget protein til de mindste børn
  • Giv ikke rismelsgrød hver dag
  • Spinat, rødbede, fennikel og selleri – børn i den alder kan ikke tåle det høje indhold af nitrat
  • Kød, fisk, æg og ost der indeholder for meget protein til det spæde barn
  • Begræns salt i maden
  • Brug ikke ske af metal – det kan føles hårdt mod barnets gummer