Mad til børn

Mad til børn

9-12 måneder

Nu kan dit barn sidde med ved bordet i sin høje stol og spise stor set det samme som resten af familien

Mad til Børn Barnemad 9-12 mdr
  • Tygge lidt grovere mad i passende bidder
  • Sidde i høj stol uden støtte
  • Bruge tommel- og pegefinger til at tage maden med
  • Vil gerne prøve at spise selv med ske og gaffel
  • Drikke af kop med begge hænder
  • Du kan begynde afvænning fra flasken – dit barn skal helst være vænnet helt fra flasken, når det er 1 år
  • I kan fortsætte amning til dit barn er 1 år, eller længere, hvis I hygger jer med det. Stop når du eller dit barn ønsker det
  • Efter 9 måneder er amning hygge og noget at drikke – ikke et helt måltid for dit barn
  • Amning om natten er ofte ikke nødvendig – det kan nedsætte appetitten om dagen
  • Modermælk eller modermælkserstatning er stadig barnets drikkemælk
  • Dit barn spiser med fingrene og øver sig i at spise med ske
  • Kan bide af et stykke rugbrød og er god til at tygge
  • Fra 9 måneder kan barnet spise næsten det samme som resten af familien
  • Tilsæt 1 tsk fedtstof til hovedmåltiderne indtil barnet er 1 år – varier mellem smør, olie og margarine, men vælg overvejende planteolier
  • Indtil barnet er 1 år, anbefales lidt fedtstof på brødet under pålægget
  • Maden skæres i små stykker, men skal ikke moses
  • Tilbyd løbende dit barn nye fødevarer. Variation i maden sikrer at dit barn får alle de forskellige stoffer kroppen har brug for og medvirker til at forebygge kræsenhed. Giv desuden dit barn mad der skal tygges – det træner mundbevægelserne og dermed taleudviklingen
  • Brød (uden hele kerner), kartofler, ris, bulgur og pasta – gerne fuldkornsvarianter
  • Alle slags kogte eller revne grønsager – halvdelen bør være grove som fx gulerødder, kål, bønner og linser – spinat, rødbede, fennikel og selleri kun ca. hver 14. dag
  • Al frugt – rå i små stykker eller kogt (frosne bær skal koges op)
  • Æg og al slags ost, kød, fjerkræ og indmad.Kød anbefales dagligt, da det bl.a. indeholder jern og andre mineraler som fx zink, som barnet har brug for
  • De fleste slags fisk (fx laks, sild, makrel, torsk, sej, rødspætter) samt rejer, muslinger og rogn – dog ikke de store rovfisk som fx sildehaj, hellefisk, gedde, sværdfisk og tun (heller ikke dåsetun). Fisk anbefales to gange om ugen som hovedret og flere gange som pålæg
  • Variér mellem forskellige slags fisk, kød, indmad, korn,  grønsager og frugt
  • Komælk i maden – under 1 dl om dagen. Brug den slags I har i køleskabet
  • Syrnede mælkeprodukter af sødmælkstypen fra 9 måneder i små portioner (½ dl stigende til 1 dl ved 1 år)
  • Modermælk eller modermælkserstatning
  • Vand fra den kolde hane
  • Barnet kan ikke spise ret meget af gangen og har derfor brug for 3 hovedmåltider samt 2-3 mellemmåltider om dagen
  • Pres ikke dit barn til at spise mere, end det selv har lyst til – fokuser i stedet på at skabe hyggeligt samvær omkring måltidet
  • Hvis dit barn let bliver forstoppet, så tilbyd ekstra vand til måltidet
  • 9-måneder: Den samlede mælkemængde incl. syrnede mælkeprodukter er højst ¾ liter
  • Frem mod 1-års-alderen skal den daglige mælkemængde trappes ned til 3,5 dl – 5 dl (½ liter) om dagen
  • Giv dit barn tilskud af D-vitamin – 10 mikrogram dagligt
  • Små børn har ikke behov for is, kager, slik og drikke med sukker (saftevand, juice, cola og lignende). Når børn får søde sager, mister de appetitten til måltiderne, og man risikerer, at de ikke får tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler
  • Hold igen med salt og stærke krydderier
  • Giv ikke honning i de første 12 måneder – kan indeholde jordbakterier, som barnets mavesyre ikke kan dræbe, og det kan derfor give en alvorlig forgiftning
  • Undgå komælk som drik
  • Giv ikke dit barn skyr, kvark, fromage frais, ymer, ylette og græsk yoghurt de første 2 år – fordi indholdet af protein er for højt for det lille barn
  • Spinat, rødbeder, selleri og fennikel i større mængder, brug kun ca. hver 14. dag
  • Brug ikke ”grønt drys” på varm mad. Friske krydderurter og bladgrøntsager må kun anvendes i varme retter, hvis de varmes grundigt igennem. Grønt drys må gerne bruges på kold mad. Al restemad med grønt drys skal kasseres.
  • Børn under 3 år skal ikke spise store rovfisk som fx sildehaj, hellefisk, gedde, sværdfisk og tun (heller ikke dåsetun). Disse fiskearter ophober kviksølv i kødet
  • Undgå nødder, peanuts og popcorn og stykker af rå, hårde grøntsager som fx gulerødder før dit barn er ca. 3 år, da de nemt kommer i den gale hals
  • Giv ikke dit barn mere end 50 g rosiner om ugen, da de kan indeholde svampegift
  • Undgå riskiks – de indeholder stoffet uorganisk arsen, der kan være kræftfremkaldende i store mængder
  • Undgå regelmæssig brug af kanel – fx som kanelsukker på grød eller som te med kanel. Laver du engang imellem kanelsukker er ¼ tsk kanel til 1 spsk sukker en passende blanding