Mad til børn

Mad til børn

Om mælk

Mælk spiller en stor rolle gennem barndommen. De fleste børn i Danmark trives godt med mælk og mælkeprodukter

Mad til Børn Barnemad 2013 6-9 mdr
Maelk_I_BarndommenKlik på skemaet
  • Mælkeprodukter er rige på proteiner og calcium, som er nødvendige for barnets normale vækst og knogleudvikling
  • Mælk indeholder bl.a fosfor, kalium, jod, B2-vitamin og B12-vitamin, som alle er vigtige næringsstoffer for kroppen
  • Mælk er hele livet en vigtig kilde til næringsstoffer
  • Læs mere om mælk på www.maelken.dk 
  • Stopper dit barn med at blive ammet, før det er 1 år, skal modermælken erstattes af modermælkserstatning
  • I takt med at barnet bliver lidt ældre og vokser langsommere, skal mælken være mere mager. Først letmælk, senere helt mager mælk som skummetmælk
  • Alle slags drikkemælk og syrnede mælkeprodukter indeholder de samme vitaminer og mineraler – uanset fedtindhold
  • Mælk direkte fra koen skal varmes før brug for at dræbe eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier: Giv mælken et hurtigt opkog, mens du rører, og køl hurtigt ned igen.
  • Læs mere om mælk på www.maelken.dk
  • Ris-, soja-, havre-, mandeldrik og lignende produkter kan ikke bruges som modermælkserstatning eller ligeværdige alternativer til komælk – dette skyldes bl.a. et lavere naturligt indhold af vitaminer og mineraler
  • Følg skemaet under “mælk i barndommen”, og lad ikke dit barn få mere mælk end anbefalet – så er der også appetit tilbage til den øvrige mad.
  • Mælk og mælkeprodukter, som du bruger i madlavningen, tæller også med i dagens ration.
  • Der gælder samme mængder for mælk direkte fra koen som for mælk fra butikkerne
  • Man kan ikke selv finde ud af, om ens barn har allergi – kontakt lægen, hvis du er i tvivl
  • Hvis forældre eller søskende har eller har haft allergi – fx astma, børneeksem eller høfeber – har barnet større risiko for også at udvikle allergi
  • Er dit barn disponeret for allergi, anbefales det:
    - At du udelukkende ammer, indtil barnet er mindst 4 måneder – det nedsætter risikoen for at barnet senere udvikler allergi
    - Hvis ikke du kan amme eller må supplere med modermælkserstatning, skal det være en særlig – højt hydrolyseret – modermælkserstatning. Spørg din sundhedsplejerske.
  • Efter 4 måneder skal du lade dit barn spise og drikke det samme som alle andre børn i aldersgruppen. Der er ingen forebyggende virkning ved at give særlig mad, når barnet er mere end 4 måneder.
  • Sæt aldrig et barn på diæt, uden at der er en lægelig diagnose
  • 1-2% af alle spædbørn udvikler mælkeallergi
  • I løbet af et års tid forsvinder mælkeallergien hos halvdelen af børnene
  • 90% af alle børnene er vokset fra mælkeallergien, når de er 3 år
  • Mælkeallergi skyldes overfølsomhed over for mælkens proteiner
  • Derfor tåler børn med mælkeallergi heller ikke uhomogeniseret, økologisk eller biodynamisk mælk – heller ikke upasteuriseret mælk direkte fra koen
  • Mælkeallergi kan kun behandles med en diæt, der er helt fri for mælk – det gælder også mælk og mejeriprodukter fra får og geder
  • Soja -, mandel -, ris – og havredrikke kan ikke erstatte mælk, da næringsstofindholdet er helt anderledes
  • Læs varedeklarationer – vær opmærksom på, at mælk og mejeriprodukter kan indgå skjult eller med andre navne i fødevarer
  • Mælk indeholder laktose – et andet ord for mælkesukker
  • Modermælk indeholder dobbelt så meget laktose som mælk fra køer
  • Fra fødslen kan alle børn fordøje laktose – og 95% af alle danskere bevarer denne evne hele livet
  • Men hos nogle få børn svækkes laktose-fordøjelsen i 2-6 års alderen
  • Det er især børn af anden etnisk oprindelse end dansk, der bliver laktoseintolerante
  • Symptomerne er diarré, oppustethed og mavekneb – det er ikke farligt, men det er ubehageligt


Man behøver ikke droppe al mælk
  • Uden mælk er det i praksis umuligt at dække et barns behov for calcium via maden
  • De fleste med nedsat laktosefordøjelse kan dog stadig drikke lidt mælk ad gangen uden at få symptomer – bedst når mælken indgår i et måltid sammen med anden mad
  • Der er mindre laktose i syrnede mælkeprodukter end i drikkemælk – her er laktosen blevet omdannet til mælkesyre under syrningen
  • Skæreost indeholder så lidt laktose, at stort set alle laktoseintolerante kan spise ost uden problemer
  • Man kan også købe laktosefrie mælkeprodukter – med samme indhold af næringsstoffer som i mælk


Hvis du udelukker mælk fra barnets kost
  • Soya -, mandel -, ris – og havredrikke kan ikke erstatte mælk, da næringsstofindholdet er helt anderledes
  • Tal med din læge, sundhedsplejerske eller diætist om, hvordan du dækker barnets behov uden mælk i kosten