Mad til børn

Mad til børn

Ord og fakta

59 % af al calcium vi får  kommer fra mejeriprodukter – 37% fra mælk, yoghurt og lignende, og 22% fra ost. Man kan også få calcium fra andre madvarer. Fx får vi 9% af vores calcium fra brød og kornprodukter og 4% fra grønsager. Ud over at være vores største calciumkilde, er mælk og mejeriprodukter en rigtig god kilde, fordi mælkecalcium er nemt at optage fra maden.  Det er sværere at optage calcium fra fx spinat, mandler og bønner, der ellers også indeholder pæne mængder.

Mælk indeholder meget calcium, i en form som er nem at optage, og i den danske madkultur er det naturligt at spise og drikke mælk hver dag. Hvis man udelukker mælk og mejeriprodukter fra kosten er det betydeligt sværere at opfylde anbefalingerne for hvor meget calcium man bør spise hver dag.

For børn er det i praksis umuligt at spise så mange grønsager og kornprodukter at behovet bliver dækket. Derfor skal børn med fx mælkeallergi have et calciumtilskud på 500 mg dagligt.


Læs mere på:

www.altomkost.dk

www.maelken.dk

Solen er den vigtigste kilde til D-vitamin. Fra maj til september er solens stråler kraftige nok til at vores daglige behov for D-vitamin bliver opfyldt, men resten af året, oktober – april, er der ikke kraft nok i solstrålerne på vores nordlige breddegrader.

Den vigtigste D-vitaminkilde i maden er fed fisk, fx sild, makrel, og laks. Der også lidt D-vitamin i æggeblomme, kød og fede mælke- og mejeriprodukter.

Om vinteren er det ekstra vigtigt at spise fed fisk. Men, de mindste børn må ikke spise de store rovfisk, og de er særlig sarte overfor solstråler. Derfor skal små børn have D-vitamintilskud indtil de er 2-år. Børn der har mørk hud eller har tildækkede arme og ben om sommeren, skal have D-vitamintilskud hele barndommen.


Læs mere på:

www.altomkost.dk

Familiens mad skal ikke være for fed, men det er vigtigt at børn frem til 1-års alderen får lidt mere fedt i maden end resten af familien. Man kan nemt gøre det ved at tilsætte 1 tsk fedt i hver portion grød og mosede grønsager og kartofler, eller give barnet lidt federe sovs. Sørg også for kun at bruge den mælk der anbefales til den alder dit barn har.


Læs mere på:

www.altomkost.dk

De officielle kostråd anbefaler at voksne spiser 350 g fisk om ugen. Man skal variere mellem fede og magre fisketyper, 200 g bør være fed fisk. I denne mængde er der taget højde for forureningen med fx kviksølv og dioxin. Det er altså sundere at spise disse fisk, end at lade være, fordi man vil undgå giftstoffer.

Børn under 14 år er dog mere følsomme overfor kemisk forurening, og derfor bør de højst spise 100 g rovfisk om ugen.

Børn under 3 år skal slet ikke spise store rovfisk. Men de må altså meget gerne spise mere af de andre fisk.

Der er ikke en særlig mængdeanbefaling for fisk til børn. Men det giver sig selv at de får lidt mindre, når de bare spiser med at familiens mad, med deres egen lidt mindre mave og appetit.

Det er vigtigt at du giver dit barn fisk, så det får smag for det, for fisk en vigtig kilde til næringsstoffer som vi ikke så nemt kan få andre steder fra: D-vitamin, selen, jod og flerumættede fedtsyrer.

Fisk bør indgå i barnets mad, gerne 2 gange om ugen fra 6 månedersalderen. Senere også som fiskepålæg.


Læs mere på:

www.altomkost.dk

Fuldkorn behøver ikke at være noget med hele kerner. Fuldkorn betyder at hele kornet med kim og skaldele er brugt, og det må gerne være malet til mel. Kornets / kernens kim er den del der kan spire til en ny plante. I kimen og lige under skallen findes de fleste vitaminer og mineraler, så fuldkornsmel er sundere end hvidt mel. Desuden binder skaldelene vand i tarmen, så de modvirker forstoppelse.

Se efter det orange fuldkornsmærke når du køber ind.


Læs mere på:

www.altomkost.dk

Børn der er allergiske overfor komælk, tåler heller ikke mælk, ost og lignende fra ged, får eller hest.


Læs mere på:

www.foedevareallergi.dk

Gluten er et protein der findes i hvede, rug, byg og i en lidt anden form i havre. Nogle få mennesker udvikler overfølsomhed overfor gluten, en sygdom der kaldes cøliaki. Cøliaki er ikke en allergi. Den kan kun behandles med glutenfri kost og kan ikke helbredes.

Tidligere har man troet at man kunne forebygge cøliaki ved at vente med at give spædbørn glutenholdige kornprodukter indtil 6 måneders alderen. Forskning viser nu at det ikke hjælper, så der er ingen grund til at opretholde denne begrænsning. De almindelige mel- og grynprodukter kan bruges allerede til den første grød.


Læs mere på:

www.foedevareallergi.dk

Små børn kan have svært ved at få tygget de hårdere madvarer tilstrækkeligt. For at forhindre at et lille barn får noget galt i halsen, skal disse madvarer være blendede, revne eller fint hakkede (afhængig af alder og udviklingstrin) indtil barnet er omkring 3 år. Vær sikker på at barnet tygger rigtig godt før det får de gode gnavegrønsager hele eller i stave og stykker.


Læs mere på:

www.altomkost.dk

Kan ikke erstatte komælk, da næringsstofindholdet er helt anderledes

Fedtet i mælken findes naurligt som fedtkugler, der samler sig som et flødelag på overfladen når mælken står i ro. Homogenisering indebærer at mælken presses igennem en række meget små dyser, der findeler fedtkuglerne, så de fordeler sig jævnt i mælken, og holder sig der. Mælken bliver altså ensartet, homogen.

En del økologisk mælk bliver ikke homogeniseret. Tankegangen bag de økologiske produkter er traditionelt at behandle mælken så lidt som muligt.

Skummetmælk homogeniseres aldrig, da stort set alt fedt er fjernet.


Læs mere på:

www.diaetistforum.dk

Børn under 1 år må ikke få honning, fordi den indeholder hvilestadier (sporer) af jordbakterier som kan give meget alvorlig sygdom. Spædbørns mavesyre er ikke skrap nok til at ødelægge bakteriesporerne, så bakterier der producerer gift kan udvikle sig i spædbarnets mavetarmkanal. Honning er helt ufarlig for større børn og voksne.


Læs mere på:

www.altomkost.dk

Rå hyldebær indeholder giftstoffer som kan give kvalme, opkastning og diarré. Hos små børn skal der kun få bær til. Brug aldrig rå hyldebær i smoothies, men kog hyldebær i 15-20 minutter før du bruger dem.


Læs mere på:

www.altomkost.dk

Børn der er født til tiden har jerndepoter der, sammen med modermælk, dækker deres behov indtil ca. 6 måneders alderen. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen at spædbørn i alderen 6-12 måneder skal have en jernrig overgangskost:

  • Barnet skal have modermælk eller modermælkserstatning som en del af kosten indtil 1 år
  • Fra 6 måneder skal barnet have lidt findelt kød, fjerkræ og fisk hver dag
  • Fra 1 årsalderen må barnet gerne få komælk, og mælken er vigtig for at barnet får calcium nok. Men den samlede mængde komælk må ikke være over ½ liter – der skal nemlig være plads til andre madvarer, så der også er jern nok. Små børn der drikker mere komælk end anbefalet risikerer at drikke sig mætte i mælk.
  • Giv barnet varieret mad der er rig på kød, fisk, fjerkræ, fuldkornsbrød, gryn og grønne grønsager. Sørg for at der er frisk frugt og grønt til måltiderne. C-vitaminet fremmer optagelsen af jern fra vegetabilske produkter.

Læs mere på:

www.sundhedsstyrelsen.dk

www.altomkost.dk

Den mest almindelige kanel i Danmark er en sort der hedder kassiakanel. Den indeholder det naturlige aromastof kumarin, som kan give leverskader, hvis man får den i større mængder. De mindste børn (1-2 år) er mest udsatte, fordi de er små, og fordi de ofte får grød, som mange drysser med kanelsukker. Kanel bør begrænses i de mindstes mad og drikke. Et 2-årigt barn må højst få hvad der svarer til ¼ tsk kanel om dagen. Man kan bruge svagere kanelsukkerblandinger, variere toppingen til grøden og undgå de ting der giver mest kanel:

Blandingsforholdet 4 spsk sukker og 1 tsk kanel giver en mild kanelsmag.

Kanelte indeholder meget kumarin. Fx bør et 4-årigt barn højst drikke 0,6 dl kanelte, og et 13-årigt barn højst 1,5 dl.

Er du vild med kanel, så find en specialbutik der sælger ægte kanel, Cinnamomum verum, også kaldet Ceylonkanel. Den er fri for kumarin.


Læs mere på:

www.altomkost.dk

Kokosfedt er blevet fremhævet som et sundt fedtstof. Men kokosfedtets sammensætning minder lang ganske meget om smørfedt, og det indeholder flere af de mættede fedtsyrer end smørfedt gør. Kokosfedt er fast ved stuetemperatur, og følger derfor tommelfingerreglen om at jo højere et indhold af mættet fedt, desto fastere er fedtstoffet. Indtag af mættet fedt bør ifølge de officielle kostråd minimeres.


Læs mere på:

www.altomkost.dk

www.maelken.dk

3-4% af danske børn udvikler laktoseintolerance fra ca. 4-5 årsalderen. Det er ikke en allergi, og de fleste tåler fortsat mælk i mindre mængder ad gangen.

Mælkens sukker, laktose, nedbrydes af et enzym i tyndtarmen, så det kan optages og omsættes i kroppen. Laktose er en vigtig energikilde for spædbørn, og de er gode til at fordøje det. Modermælk indeholder næsten dobbelt så meget laktose som komælk.

De fleste menneskeracer mister noget af evnen til laktosespaltning i løbet af førskoletiden. De producerer gradvis mindre mængder enzym, men det forsvinder ikke helt, og de fleste tåler 1 dl mælk ad gangen, mere sammen med anden mad. Her i Skandinavien har omkring 95% af befolkningen, helt unikt, bevaret enzymproduktionen gennem hele livet, og tåler derfor mælk uden nogen problemer.

Laktoseintolerance giver ubehag som mavesmerter, luft og rumlen i maven og diarre. Tilstanden er ikke farlig, og symptomerne kan mindskes hvis man sørger for at spise lidt mindre laktose ad gangen, så enzymerne når at følge med.

-Vælg syrnede mælkeprodukter – syrningsbakterierne har ”spist” meget af laktosen

-Drik mælk sammen med anden mad – så tømmes mavesækken langsommere, og enzymerne kan følge med

-Drik mindre mængder, mange kan tåle 1-2 dl ad gangen

-Fast ost er i praksis laktosefri – laktosen er brugt i modningsprocessen

Symptomerne kan skyldes andre sygdomme – kun en læge kan stille diagnosen.


Læs mere på:

www.diaetistforum.dk

Kan ikke erstatte komælk, da næringsstofindholdet er helt anderledes

1-2% af alle børn i Danmark udvikler mælkeallergi. Det starter typisk før 1-årsalderen, når barnet er begyndt at få modermælkserstatning eller sødmælk. De allerfleste vokser fra sygdommen, og 90 % af de børn der udviklede mælkeallergi som spæde kan tåle mælk igen når de er omkring 3 år. Yderst få større børn og voksne har mælkeallergi.


Symptomerne kan være forskellige, fx nældefeber, opkastning og diarre, høfeber, astma eller børneeksem. De her symptomer kan også være tegn på andre sygdomme, og kun en læge kan stille den rigtige diagnose.


Børn der er allergiske overfor komælk, tåler ikke nogen former for mælk eller mejeriprodukter, heller ikke upasteuriseret, økologisk eller biodynamisk mælk.


Børn der er allergiske overfor komælk tåler heller ikke mælk, ost og lignende fra ged, får eller hest.


Læs mere på:

www.altomkost.dk

www.foedevareallergi.dk

Alle planter optager nitrat fra jod og vand, og bruger det blandt andet til at danne protein. Nogle plantearter ophober større mængder nitrat fra den jord de vokser i. De gælder især spinat, rødbede, fennikel og selleri.

Små børn tåler ikke høje nitratmængder, så undgå disse grønsager frem til 6 måneders alderen, og giv dem derefter kun ca. hver 14. dag indtil 1 års alderen. Der er ikke grund til at udelukke de nitratrige grønsager helt. De er sunde, og det er vigtigt at prøve mange ting der smager forskelligt, så man bliver mere åben for dem senere.

Nitrat er farligt for små børn fordi bakterier kan omdanne nitrat til nitrit, der hæmmer blodets evne til at fragte ilt rundt i kroppen. Spædbørns blod er mere følsomt overfor dette end voksnes.

De er lovpligtigt at pasteurisere al konsummælk i Danmark. Ved pasteurisering opvarmer man mælken til 72o C i 15 sekunder, og den milde opvarmning er nok til at dræbe de sygdomsfremkaldende bakterier der kunne risikere at være der. Selv om hygiejnen omkring malkning er meget høj, er der selvfølgelig risiko for at sygdomsfremkaldende bakterier fra staldmiljøet kommer over i mælken. Pasteuriseringen sikrer at de bliver dræbt.


Læs mere på:

www.diaetistforum.dk

Brug det grønne drys med omhu. I mad til større børn og voksne, bør friske krydderurter serveres ved siden af retten, så man kun drysser på den mad der skal spises. Jordbakterier fra de rå urter kan nå at omdanne meget nitrat til nitrit i de rester man gemmer til næste dag.

Ved børn under 1 år anbefales det at undgå grønt drys på varm mad. Friske krydderurter og bladgrøntsager må gerne anvendes i varme retter, hvis de varmes grundigt igennem. Grønt drys på gerne bruges på kold mad. Al restemad med grønt drys skal kasseres.


Læs mere på:

www.altomkost.dk

Små børn skal godt nok bruge protein til at vokse af, men tåler ikke større mængder. Nyrerne bliver gradvis mere effektive i løbet af det første leveår, og først fra 1-års alderen kan de effektivt udskille resterne fra proteinomsætningen. Derfor må man ikke give børn under 2 år mælkeprodukter med ekstra højt proteinindhold, fx skyr, kvark, ymer, ylette eller proteinberiget mælk.

Selvom ost også indeholder meget protein, må børn godt få små mængder af ost fra 6 mdr. og på brød fra 8 måneder. Forskellen mellem skyr og ost er her at mælkeproduktet kan spises med ske i større portioner, mens ost typisk spises sammen med noget andet og i små mængder.


Læs mere på:

www.altomkost.dk

www.maelken.dk

Rabarber er bl.a. velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Bruger du rabarber mere end en sjælden gang, er det godt at tilsætte ‘Nonoxal’ (calciumklorid) under kogning. Det forhindrer, at saften i rabarberne reagerer med kroppens kalk, hvilket ellers kan give ubehagelige reaktioner på tænderne. Madvarer, der indeholder store mængder oxalsyre, kan hæmme optagelsen af calcium fra tarmkanalen.


Læs mere på:

www.altomkost.dk

Ris kan sagtens indgå i en sund kost, men varier, så barnet ikke kun får ris. Ris har et naturligt indhold af grundstoffet arsen. Får man arsen gennem mange år, øger risikoen får at få kræft. Arsen er ikke farligere for børn end for voksne, men fordi børnene er mindre, får de forholdsvis mere arsen pr kg kropsvægt.

Indholdet varierer med jordbunden, og det kan svinge meget mellem forskellige lokaliteter indenfor det enkelte land. Man kan altså ikke udpege ris fra et enkelt land som bedre eller værre end ris fra et andet.

Små børn bør ikke spise rismelsgrød eller kogte ris hver dag, og alle børn bør helt undgå riskiks og risdrik. Så reducerer man den samlede belastning med arsen.


Læs mere på:

www.altomkost.dk

www.sundhedsstyrelsen.dk

Lav kun rismelsgrød som variation en gang i mellem

Små børn under 3 år bør ikke spise mere en 50 g rosiner om ugen, men større børn må gerne få mere. Rosiner kan have et højt indhold af den kræftfremkaldende svampegift ochratoksin A. Giften er der fordi der kan komme skimmelsvamp (mug) under produktion og i lagre. De er ikke forskel på om rosinerne er økologisk eller konventionelt dyrket.

Man har ikke fundet stoffet i andre tørrede frugter.

Især i spædbarnets mad skal saltindholdet være begrænset, fordi barnets nyrer ved fødslen ikke er fuldt udviklet. Salt er med til at give forhøjet blodtryk hos voksne, så det er en god ide ikke at vænne børn til at synes godt om salt. Undlad at tilsætte salt til den første mad, barnet får. Når barnet er lidt ældre, kan det godt spise med af familiens mad, hvis grøntsager og den øvrige mad kun saltes let.


Læs mere på:

www.altomkost.dk

Soja-, ris-, havre- og mandeldrik kan ikke erstatte mælk. Næringsindholdet er ikke det samme. Selv om nogle produkter er tilsat calcium, ligger det samlede næringsindhold langt fra mælkens sammensætning.


Læs mere på:

www.altomkost.dk

Søde drikke øger risikoen for overvægt, og øger lysten til søde sager. Man vænner sig til at alting smager sødt. Sodavand, saft og light drikke indeholder syre der kan give skader på tænderne, også selv om det er en sukkerfri drik.

Frugtsaft indeholder lige så meget sukker som sodavand.


Læs mere på:

www.altomkost.dk

www.maksenhalvliter.dk

Halvdelen af alle danske børn mellem 4 og 14 år får for meget sukker. Omkring 80% af det sukker børn får kommer fra sodavand, slik, kage, og chokolade.

Sukker tager appetitten, så de søde ting kommer til at tage pladsen for den rigtige mad. Der er altså risiko for man at barnet ikke får vitaminer og mineraler nok.


Læs mere på:

www.altomkost.dk

Fra barnet er 6 måneder, kan du give æg ind imellem som del af en varieret kost. Barnet kan få hårdkogt æg. Du kan også bruge æg i farsretter, postejer, æggepandekager og kager.

Fødevarestyrelsen fraråder ikke længere brugen af rå æg til hjemmelavet is, råcreme og lignende hvor æggene ikke er varmet op. Men det er stadig en god idé at bruge pasteuriserede æg, når man laver mad til små børn, der er mere sarte end voksne. Selv om æggene er erklæret salmonellafri, er der altid en minimal risiko for at der alligevel skulle være et æg, der er inficeret. Brug derfor pasteuriserede æg, hvis du gerne vil lave omelet eller røræg, hvor ægget ikke bliver varmet helt igennem.


Læs mere på:

www.altomkost.dk