Mad til børn

Mad til børn

Sådan laver du grød og mos

  • Begynd med grød lavet af milde og søde meltyper – majsmel, hirsemel eller boghvedemel
  • Lav grøden tynd, når barnet skal øve sig på skemad – brug kun halvdelen af den mængde mel, opskriften siger
  • Gå op til fuld melmængde, og brug gryn fra 6 måneder, når I er kommet godt i gang – det gør grøden tykkere, så den mætter mere
  • Brug modermælk eller færdigblandet modermælkserstatning til grøden indtil barnet er 1 år.
  • Tilsæt 1 tsk – smør, olie eller plantemarga­rine – til grøden
  • Brug en gryde med lille bund – det er nemmere at styre konsistensen, når der ikke fordamper så meget vand

 


Basisgrød – det skal du bruge

  • Tynd grød: ¼ dl majsmel, hirsemel eller boghvedemel – ca. 15 gram 
  • Grovere grød: ½ dl majsmel, hirsemel eller boghvedemel – ca. 30 gram 
  • 1 dl koldt vand
  • 1 tsk smør, olie eller plantemargarine
  • 1 dl modermælk, eller færdigblandet modermælkserstatning

Basisgrød – sådan skal du gøre

  • Pisk mel sammen med vand i en lille gryde
  • Bring grøden i kog mens du pisker
  • Kog ved svag varme som angivet på em­ballagen – rør i grøden nogle gange
  • Sluk for varmen – rør fedtstof og mælk i
  • Lad grøden køle af, til den har spisetemperatur

 


Tip

  • Du kan også bruge pulver til modermælkserstatning. Her tilføjes blot 1 dl vand ekstra til opskriften
  • Du kan variere grøden ved at tilsætte lidt frugtmos til sidst eller som topping – fx kogte, skrællede æbler og pærer (kog i lidt vand 5-10 minutter) eller mosede modne bananer, melon, jordbær, kiwi eller avocado

 

Se filmen Sådan laver du grød

-->
  • Kartofler er et godt udgangspunkt for mos – de har en mild smag
  • Variér smagen ved også at tilsætte andre grønsager – men lad kartoflerne fylde mest, så barnet bliver mæt
  • Fra 6 måneder kan du bruge alle slags grønsager – tilsæt fx gulerødder, broccoli, og grønne bønner. Brug kun spinat, rødbede, fennikel og selleri ca. hver 14. dag

 


Kartoffelmos med grønsager – det skal du bruge

  • 125 gram kartofler
  • 75 gram grønsager
  • 1-2 dl vand
  • 1 tsk. smør, olie eller plantemargarine
  • ½ dl modermælk eller færdigblandet modermælkserstatning

Kartoffelmos med grønsager – sådan skal du gøre

  • Skræl kartofler og rens friske grønsager
  • Frosne grønsager behøver ikke at tø op før de koges
  • Læg kartofler og grønsager i en lille gryde – hæld vand på, til det dækker
  • Bring gryden i kog under låg – og skru ned, når det koger
  • Kog kartofler og grønsager ca. 15 minutter – eller til de er møre – under låg, mens vandet bare lige bobler
  • Hæld vandet fra
  • Mos grønsagerne med en gaffel – brug en blender eller pres med en ske gennem en si, hvis konsistensen skal være finere
  • Hvis du blender kartofler alene, bliver konsistensen mere klistret
  • Rør fedtstof i, tilsæt mælk og lad mosen køle af til spisetemperatur

Kød og fisk

Tilsæt lidt findelt kød eller fisk dagligt fra 6 måneder – øg mængden efterhånden som barnet vænner sig til en grovere mos

 

 

Se filmen Sådan laver du mos

-->