Mad til børn

Mad til børn

Spisetid

- en hyggelig samlingsstund

Mad til Børn Barnemad 9-12 mdr
  • Spisevaner grundlægges tidligt gennem de oplevelser barnet får, når I spiser sammen
  • Det er de voksne, der har ansvaret for at skabe den gode stemning
  • Lad familien samles til mindst et måltid dagligt og sørg for, at der er tid nok
  • Sørg for, at I som forældre er enige om, hvad der er et godt familiemåltid hos jer – men lad være med at diskutere det ved bordet
  • Bliv ved bordet, vær til stede og deltag i samtalen – sluk fx for fjernsynet, sæt telefonen på lydløs og læg den væk
  • Vis og fortæl barnet tydeligt, at nu handler det om at spise
  • Vær en god rollemodel
  • Vis at de voksne selv kan lide maden
  • Lad barnet spise med som en vigtig del af familien – men ikke som centrum
  • De voksne bestemmer, hvad der skal spises – barnet bestemmer hvor meget
  • Lad barnet sidde i fred og spise og lege lidt med maden – sig stop hvis dine grænser bliver overskredet
  • Brug måltidet som en mulighed for at tale om dagen, der er gået
  • Det skal være nemt at rydde op bagefter. Voksdug, barneforklæde og plastikservice forebygger mange ærgrelser.
  • Giv dit barn opgaver, der svarer til dets alder – fx hjælpe med at dække bord eller sende brødkurven rundt. Børn kan mere, end du tror og elsker at hjælpe til.
  • De fleste børn kan godt lide at dagens første måltid er overskueligt, trygt og velkendt
  • Er forældrene stresset, påvirker det børnene – planlæg jeres morgen aftenen før
  • Stå op i god tid
  • Lad barnet sidde i fred og ro med maden
  • Er dit barn en langsom starter med lille appetit om morgenen er lidt, men næringsrigt, (fx et stykke frugt og/eller et glas mælk), bedre end sød lokkemad
  • Snak gerne om hvad der skal ske denne dag
  • Hyggemad er når man sidder sammen, spiser noget og har det rart
  • Hyggemad behøver slet ikke være noget sødt
  • Gør det til en vane, at det er mere groft og grønt end sødt og blødt
  • Gør det sunde til en del af en hyggestund og en god oplevelse – fx:

- Gulerodsstave
- Frosne, grønne bønner (er sjove at spise)
- Cherrytomater
- Æblebåde
- og dyp i sjove ting – avocadomos, A38 med paprika eller hvidløg, yoghurt med honning  eller bananmos

  • På dette tidspunkt er de fleste børn er ved at være trætte og sultne
  • Et sultent barn bliver ofte irritabelt
  • Udfyld tiden før maden er klar med lidt at gnave i – fx lidt af grønsagerne fra aftenens måltid